Skip to content

Om TeamChallenge

Vi startede i 2005 under navnet CityChallenge - fordi det oprindelig foregik på grønne arealer inden i byerne. Da Niki overtog virksomheden i 2007 ændrede vi navn til syneimi teambuilding.

Ordret syneimi er oldgræsk og betyder ’at udrette sammen’, og selvom vi sidenhen har udskiftet navnet med TeamChallenge er sætningen stadig fundamentet for vores arrangementer.

... fortsættes efter formularen ..

Kontakt os

Om TeamChallenge... fortsat


Navnet syneimi illustrerede både vores opfattelse af, hvad fundamentet i teambuilding er, og at vi havde et større udbud af arrangementer.

Gennem samarbejdspartnere lavede vi nemlig i en årrække teambuilding med sang, dans og musik. Vi besluttede dog, vi kun ønskede at udbyde vores eget arrangement CityChallenge.

I takt med at kundernes ønskede, at arrangementet skulle foregå på et hotel, er konferencecenter eller et 3. stedet, hvor kunden i forvejen befandt sig, ændrede vi konceptet, og med tiden besluttede vi så at udfase navnet "CityChallenge" - fordi det ikke længere nødvendigvis foregå i byerne; det kan det godt, intet problem i det, men det kan også foregå alle andre steder. Vi er ikke bundet til et fast lokalitet.

TeamChallenge blev det nye navn - og det fortæller meget godt kernen i arrangementet, nemlig at holdet udfordres for derigennem at lære om sig selv og sine kolleger og få nye og anderledes oplevelser.

Arrangementet opstod
I 1980'erne og 1990'erne var teambuilding med overlevelseskurser og kanindræberkurser blevet trendy - man skulle gerne have hugget hovedet af en høne for at kunne blive chef.

I 2001 blev CityChallenges "far" Kenneth Lund opmærksom på, at der ikke var et ordentligt tilbud til de kunder, der på den ene side gerne ville have noget teambuilding, men på den anden siden også ville have et arrangement, hvor alle medarbejdere ville finde det sjovt at deltage.

Det blev startskuddet til, at Kenneth Lund udviklede teambuilding konceptet "CityChallenge" - en sjov aktivitetsdag, som alle kan være med til.

Med sin baggrund som uddannet idrætslærer, valgte Kenneth Lund at basere konceptet på et såkaldt stjerneløb, hvor deltagerne cirkulerer mellem en base og en række poster ude i terrænet.

For at nå målsætningen om at 'alle skal kunne være med' og 'det skal være sjovt', valgte Kenneth en række udfordringer, som hverken overskrider grænser eller giver deltagerne traumer og fysiske skader. Opgaverne i CityChallenge kan bedst eksemplificeres ved at tænke på samarbejdsopgaven om at bygge en tømmerflåde. Det kræver samarbejde og planlægning - og så er det sjovt.


Kenneth Lund udtalte om CityChallenge:

"Jeg er stolt over at se hvor 'stort' CityChallenge er blevet. Når jeg oplever den feedback, vi får fra kunderne, kan jeg godt se at vi har ramt det helt rigtige med konceptet. Alle kan være med og deltagerne synes det er meget sjovere end den hårde slags teambuilding!"

CityChallenge bliver solgt
I august 2007 solgte Kenneth Lund og hustru Anette Balle (bedre kendt som Pip) CityChalllenge til Niki Gade.

Niki var ansat hos CityChallenge fra maj 2005 til august 2007 og i takt med at Kenneth og Anette valgte at fokusere mere på andre af deres erhvervs-projekter - indgik de aftale med Niki Gade om overtagelse af CityChallenge, der faldt endelig på plads d. 7. august 2007. Niki etablerede virksomheden "syneimi teambuilding", som overtog alle rettigheder og materialer.

Efter købet af CityChallenge er arrangementet udviklet i takt med tiden, men ånden om, at alle skal kunne deltage og det skal være sjovt er stadig en helt central del.

Shopping Cart

Announce discount codes, free shipping etc